Rævejagt i Danmark

Hvad er rævejagt?

Rævejagt er jagt på Danmarks mest udbredte rovpattedyr. Ræven vejer 5 til 8 kg, er territorial og lever i alle landskabstyper fra klitplantage til forstadskvarter. Den er overvejende nataktiv, har en lugtesans der overgår de fleste hundes, og opdager en jæger med forkert vindretning på flere hundrede meters afstand. Det gør jagtformen til en af de mest krævende i dansk jagt.

Jagten har to formål. Den ene er selve udfordringen ved at narre et dyr med rævens sanser. Den anden er forvaltning, fordi ræven tager en betydelig del af årets æg og kyllinger hos agerhøne, fasan og vibe, og fordi den er en central smittebærer for skab og rævens dværgbændelorm. På revierer med udsætning eller naturlige agerhønebestande er en velovervejet rævebestand en forudsætning for, at småvildtet kan yngle.

Rævejagten drives på tre måder: kaldejagt fra post, natjagt med kunstigt lys eller termisk optik, og rævejagt som del af en drevjagt på småvildt. Se biologi og adfærd under ræv.

Kilde: Miljøstyrelsens jagttidsbekendtgørelse og bekendtgørelse om vildtskader. Reglerne for natsigtemidler er blevet ændret flere gange. Kontroller den gældende tekst før du investerer i udstyr, og se våbenloven og jagttider.

Kaldejagt bygger på, at ræven kommer for at æde eller for at forsvare sit territorium. Et kald skal derfor enten lyde som et bytte i nød eller som en artsfælle. Ræven nærmer sig næsten altid nedvinds for lydkilden, fordi den vil bekræfte med næsen, hvad ørerne har fortalt den. Den detalje afgør, hvor du placerer dig.

Ræven er mest aktiv mellem solnedgang og midnat, og natjagten er derfor den mest effektive form. Termisk håndkikkert bruges til at finde dyret i terrænet, mens selve skuddet afgives gennem et natsigtemiddel eller med kunstigt lys på riflen. En termisk håndkikkert alene ændrer allerede udbyttet markant, fordi du ser ræven længe før den ser dig.